Hvad er forskellen på stinkskabe og aftræksskabe?


Stinkskabe

Stinkskabe er kendetegnet ved, at de er forsynet med en hejserude, normalt udført i splintfrit glas. Stinkskabe skal opfylde stinkskabsnormen DS/EN 14175, der stiller krav til stinkskabets konstruktion, til en løbende dokumentation af skabets evne til at fjerne skadelige dampe og til overvågning af driften, så brugeren advares, hvis udsugningen svigter.

En lang række laboratorieopgaver kræves udført i stinkskabe, dels på grund af, at der arbejdes med sundhedsskadelige stoffer, eller fordi der arbejdes lang tid ad gangen.

Ikke alle stoffer er lige farlige. Derfor er risikoen for de enkelte stoffer beskrevet med et sikkerhedskrav i form af en grænseværdi for antallet af partikler, der må forekomme ved brug af stinkskabet. Stinkskabe skal testes efter installation og resultatet skal dokumenteres i en testrapport.

Det vil normalt være nødvendigt at tilføre erstatningluft i rum med stinkskabe.

Læs mere om: Sikker brug af stinkskabe

Stinkskabe model Basic i laboratorie

Aftræksskabe med klapfrontAftræksskabe med klapfront


Aftræksskabe, sugebokse, arbejdskabinetter...

Andre typer opgaver kan udføres forsvarligt i ventilerede kabiner, som ikke er testede stinkskabe. Det er f.eks. automatiserede processer i analyseapparater, afvejninger, eller arbejde med mindre skadelige kemikaler. Så kaldes de aftræksskabe, sugeskabe, vejeskabe, arbejdskabinetter eller lignende.

Disse skabe har ikke nødvendigvis en hejserude, men f.eks. en åben front, en klapfront eller gående låger. Hermed kommer de i en kategori, hvor de ikke falder ind under stinkskabsnormen, men de skal stadig forsynes med overvågning og flowalarm.
 

Lavt Alsident arbejdskabinetArbejdskabinet, lav model

Aftræksskab med lodret hejserudeAftræksskab med lodret front