Hvis du skal opbevare kemikalier, brændbare eller sundhedsskadelige stoffer, er det nødvendigt at opbevaring kan ske uden risiko for personale og omgivelser.
Her får du en overordnet vejledning til hvilke typer kemikalieskabe, der kan opfylde de forskellige krav til opbevaring.
Syrer og baser
Plastmaterialer har generelt stor modstandsdygtighed over for syrer, baser og ætsende og korrosive kemikalier. Kemikalieskabe til syrer og baser er derfor bygget af højtrykslaminat og polypropylen eller i stål med epoxycoating. Syrer og baser må ikke opbevares sammen. Skabe, der er beregnet for begge typer, har adskilte kamre. Skal du arbejde med stærkt ætsende produkter, anbefaler vi at alle hylder forsynes med spildbakker i plast. Husk, at skadelige stoffer ikke må opbevares over 160 cm højde af hensyn til fare for at få stænk eller lignende i ansigtet ved håndteringen. Se eksempler på velegnede skabe her: |
Giftige og sundheds-skadelige stoffer
Denne gruppe omfatter giftige, sundhedsskadelige, lokalirriterende og CMR stoffer (Carcinogen, Mutagen, Reproduktionsskadelig). Disse stoffer skal opbevares i aflåste skabe, som også kan forhindre, at dampe trænger ud i lokalet. Som standard anvender vi >epoxylakerede stålskabe med tydelig giftmærkning. Er der tale om stoffer, der samtidig skal opbevares med brandbeskyttelse, kan vi levere brandsikre giftskabe - se multiriskskabene nedenfor. Til små mængder giftige kemikalier kan du vælge et vægmonteret giftskab. |
Multirisk
Syrer, baser, opløsningsmidler osv. i samme skab Er der behov for at opbevare små mængder, men mange typer kemikalier i samme skab, kan du anvende et multirisk kemikalieskab med udsugning. Det stiller særlige krav til skabets indretning og mærkning, og visse kemikalier må ikke stå sammen. Se hvilke muligheder og begrænsninger du skal skal være opmærksom på i dette >kombinationsskema for stoffer i multirisk kemikaleskabe.
Eksempler på multirisk skabe: |
Pesticider og andre miljøskadelige stoffer
Pesticidskabe skal først og fremmest forhindre, at giftene forurener miljøet eller skader mennesker. Der stilles krav til, at pesiticidskabene aflåses og at skabene er forsynet med en 100% tæt spildbakke. Skabene ventileres med et luftskifte på 10 gange i timen. Pesticidskabe indgår ikke i vort standardprogram, men vi tilbyder dem gerne på forespørgsel. |
Gas i trykbeholdere
Trykbeholdere kan eksplodere ved opvarmning. Derfor skal de altid opbevares, så opvarmning ved en eventuel brand i det mindste forsinkes, hvis det ikke er muligt at fjerne dem.
Her gælder samme brandklasser som for kemikalier: 15, 30, 60 og 90 min. Skabene skal også være indrettet til at fastholde trykflaskerne. Vi konfigurerer hver enkelt skab med hylder, beslag og stropper efter en dialog om hvilke trykflasker, der skal placeres i skabet. Se eksempler på >trykflaskeskabe.
På laboratorier er normen EN 14 770-2 normalt gældende for trykbeholdere.
Udsugning i kemikalie- og brandskabe
Kemikaliedampe er ofte tungere end atmosfærisk luft og kan lægge sig mod bunden af skabet. Derfor skal der suges fra både top og bund. Anbefalet luftflow 25-50 m3/h eller minimum 10 x luftskifte. Udsugningen skal være tændt permanent.
Brændbare kemikalier
Lagring af antændelige kemikalier skal ske i brandsikre skabe, der skal testes efter den europæiske norm EN 14470-1.
Brandskabe opdeles i 4 klasser: 15, 30, 60 og 90 - hvilket angiver antallet af minutter, skabet er modstandsdygtigt under en brand.
Ud over brandsikkerheden, der skal give personalet mulighed for at forlade lokalet, inden skabets indhold antændes, skal kemikalieskabenes konstruktion også sikre, at eventuelle lækager holdes inde i skabet, og at dampe fra indholdet ikke spredes til arbejdslokalet.
Derfor er vore kemikalieskabe forsynet en smeltesikring, der spærrer luftudtag ved brand og de har et bundkar, der opsamler spild fra lækager i skabet.
Dørene lukker automatisk, hvis rumtemperaturen overstiger 50 grader.
Hvilken brandklasse skal jeg vælge?
I skemaet er angivet sammenhængen mellem brændfarlige væsker og skabets brandklasse. Vær opmærksom på, at der også er regler for hvor store mængder, der må opbevares af de enkelte kemikalier.
Hvis du opbevarer antændelige væsker i arbejdslokaler uden krav om maksimalmængder, skal du altid vælge 90 minutters brandskabe.
Over 95% af nye brandskabe i professionelle laboratorier vælges som 90 minutters skabe.
Ved arbejde med ekstremt antændelige stoffer er der normalt også krav til at elinstallationerne er gnistsikre. Skabene er forsynet med installationspunkt til jordforbindelse, så statisk elektricitet undgåes.
Test af brandskabe
Ved udvikling af et brandsikkert skab beregner ingeniører skabets resistens på baggrund af de anvendte materialer og konstuktionen. Men brandskabene skal også bestå en praktisk brandprøve for at opnå godkendelse efter EN 14 770-1.
Det sker hos et uvildigt prøveinstitut.
Sikkerhedsdatablade
Når du køber kemikalier, skal de være forsynet med sikkerhedsdatablade (SDS) med oplysninger om det kemiske stofs egenskaber og farer. Databladet skal også oplyse om de forholdsregler, du skal træffe ved brug og transport af stoffet.
Mærkning og klassificering af kemikalier
Hos BFA Industri kan du hente yderligere information om, hvordan klassificering og mærkning fungerer. Du finder også andre vejledninger i, hvordan et sundt og godt arbejdsmiljø kan implementeres.
Link: >CLP: Classification, Labelling and Packaging of chemicals
Link: >CLP: Faresymboler