Vandbehandlingsanlæg i laboratorier

Rent vand er kendt under mange navne:

• blødt vand
• ionbyttet vand
• demvand
• afsaltet vand
• omvendt osmosevand
• RO-vand

Det er alt sammen betegnelser for vandværksvand, der er blevet renset for forskellige salte, mineraler og organiske stoffer mm. De forskellige begreber angiver, hvilke partikler, der er fjernet fra vandet. Men i daglig tale bliver de anvendt lidt i flæng.

I det følgende kan du læse om forskellene og hvilke teknikker, der anvendes til at opnå den ønskede vandkvalitet, og om hvordan du får tilbud på det rigtige vandbehandlingsanlæg til lokalt brug i laboratorier og klinikker.

 

Hvornår skal du bruge rent vand?

Der kan være mange forskellige grunde til at anvende rent vand. Det er f.eks.

• Fremstilling af produkter, der skal være rene (pharmaci og bioteknologi)
• Analyser kan give forkerte resultater, hvis der anvendes vand med ukendte partikler
• Laboratorieudstyr, instrumenter og glasvarer skal være helt rene efter opvask
• Apparatur der opvarmer vand, herunder desinfektorer, har en meget længere levetid, hvis de forsynes med blødt vand
• Sæbeprodukter bliver meget effektive, og forbruget kan halveres ved anvendelse af blødt vand
• Ved risiko for smittespredning gennem vandinstallationen

 

Hvad indeholder grundvand?

Når regnvand siver ned gennem jordlagene, kommer det til at optage en lang række salte, der følger med, når vandet pumpes op. Disse salte opdeles i kationer og anioner.

 

Kationer: Ca⁺⁺, Mg⁺⁺, Fe⁺⁺, Na⁺, K⁺ og NH₄⁺, H⁺, F³⁺

Anioner: HCO₃^-, Cl^-, SO₄^-- samt NO₃^- og NO₂^-

 

Ved iltning og filtrering på vandværket fjernes en del af disse salte og mineraler før vandet pumpes ud i ledningsnettet som rent drikkevand.

Det lokale vandværk kan oplyse om vandets indhold af salte og mineraler i dit område.

Hvad er problemet med hårdt vand?

Vands naturlige indhold af kalcium (Ca⁺⁺) og magnesium (Mg⁺⁺) gør vandet ”hårdt”. Hårdhed angives i hårdhedsgrader (dH), som har værdier mellem 0 og 37º dH, hvor 0 angiver blødt vand.

Når vand varmes op over 55^o C, f.eks. i en desinfektor (laboratorieopvasker) udskilles mineralerne og sætter sig i maskinen og på glasvarer og andet udstyr. Det betyder, at maskinen kalker til og at opvasken ikke bliver ren i kemisk forstand.

Vira og bakterier i vand

Drikkevand i Danmark indeholder normalt ikke bakterier, som er sygdomsfremkaldende - med en velkendt undtagelse: Legionella.

Den er farlig, fordi Legionella kan give en meget dyb lungebetændelse, som svækkede personer kan dø af.

Derfor er det især vigtigt, at vandforsyningen i lægeklinikker, hos tandlæger, på hospitaler, plejehjem og lignende steder er fri for Legionella.

Er vandet under 20^o C er bakterien inaktiv, men ved temperaturer fra 20°- 45°C formeres Legionella voldsomt. Dvs. den trives i installationer med varmt brugsvand, og den kan spredes via sprøjt og vanddamp.

Der er flere måder at bekæmpe bakterien på - f.eks. kan vandet belyses med UV-lys, og hvis det varme vand er over 60^o C, dør bakterien.

Hvis vandet af andre grunde skal filtreres, er det næsten gratis også at holde Legionella ude af vandinstallationen.

UV-behandling

Bakterier og mikroorganismer i vand kan uskadeliggøres på kort tid ved at udsætte vandet for UV-belysning. Metoden er både effektiv og miljøvenlig, da der ikke skal anvendes kemikalier og der er ingen biprodukter.

Hvor rent bliver behandlet vand?

Det er ikke altid nødvendigt at rense alle naturlige bestanddele i vandet, da der er forskel på, hvad der skader i de enkelte processer. Derfor anvendes forskellige teknologier alt efter, hvad der ønskes fjernet.

Indholdet af partikler kan bestemmes efter partikelstørrelse og vandets pH-værdi og ledningsevne.

Hent et skema over grænseværdier for drikkevand, blødgjort vand, afkarboniseret vand, delvis afsaltet vand og RO-vand (Reverse Osmosis).

Krav til vand i autoklaver / sterilisatorer

Skema over krav til vandkvalitet til autoklaver/dampsterilisatorer til hospitalsbrug kan downloades her: DS/EN 285 Vandkvalitet i autoklaver

Almindeligt blødt vand til steril laboratorieopvask på klinikker leveres med en ledningsevne  < 20 µS/cm, f.eks. ved et HQ60 anlæg.

Se vores vandbehandlingsanlæg der matcher desinfektorer i Miele PG serien 

Sådan dimensionerer du dit vandbehandlingsanlæg

Har du brug for lokal vandbehandling, f.eks. til udstyr eller klinisk brug, kan du opliste:

• krav til vandets renhed, pH-værdi, og ledningsevne
• krav til vandforbrug og strømningshastighed
• forventninger til udviklingen i forbrug af afsaltet vand
• hvad et nyt anlæg skal afløse

Herefter giver vi dig gerne et forslag til valg af anlæg, dimensionering af buffertank og en budgetpris på levering og installation.

For større anlæg, der skal forsyne en hel bygning, kræver det, at behov og renhedskrav gennemarbejdes og bygningsinstallationerne kortlægges af en ekspert i vandbehandling. Vi skal gerne sørge for at etablere kontakten og følge projektet til dørs.

Blødt vand direkte fra vandværket?

I disse år arbejder flere kommuner med at opsætte blødtvandsanlæg på vandværkerne for at levere blødt drikkevand direkte ud i ledningsnettet til forbrugerne. 

Det vil betyde, at der bliver færre partikler at fjerne, hvis dit lokale vandværk ændrer vandkvaliteten. 

Men der er også ulemper ved at fjerne kalken i vandet. Se TV2s indslag på 2½ minut om emnet her:

Ionbytning

Ionbytningsteknologien udnytter, at vand indeholder ”løstsiddende” ioner, f.eks. Ca⁺⁺, Mg⁺⁺ og anioner med negativ ladning. Ved at lade vandet strømme over en overflade med et mere aktivt stof med modsat-rettet ladning, vil ionerne bytte plads. Stoffet er coatet på små plastkugler, der kaldes granulat eller "harpiks" - selv om det intet har med harpiks at gøre. Ionbytteranlæg er ret effektive og fjerner ca. 99% af de uønskede salte.

 

Delvis afsaltning

Ved blødgøring af vand, hvor kalcium og mangan (kationer) skal fjernes, er resultatet af ionbytningen blødt vand og biproduktet natrium og kuldioxid. Natriumsalte danner ikke hårde belægninger. Kuldioxid er en svag syre, der kan nedbryde kalk i gamle rør.

 

Total afsaltning

Når både kationer og anioner ønskes separeret ud af vandet, anvendes ionbytterbeholdere, der fjerner helholdsvis de positivt og de negativt ladede ioner fra vandet. Nogle anlæg kan endda have begge funktioner i samme beholder, det kaldes Mix bed.

Granulatet i ionbytteranlæg vil "slides ned" med tiden, da der kun er et vist antal ioner at bytte med. Når ionbytteren er brugt op, køres en rengøring og genopladning - beholderen rengøres for biofilm og urenheder og tilføres nye ioner i form af salt. Visse typer ionbyttere skal regenereres hos producenten.

Ionbytteranlæg virker bedst med koldt vand.

Hent tabel over grænseværdier for delvis og totalt afsaltet vand.

Filtrering ved membranteknologi

Moderne membranteknologi kan fjerne luftarter, salte, organismer, bakterier mm. og membrantypen vælges efter, hvad der ønskes filteret ud af vandet.

Her ser du forskellen på filtrering efter Micro, Ultra, Nano og omvendt osmose.
 

Membraner kan have mange udformninger. De er ofte opbygget som en kompakt cylinder, hvor vandet presses gennem flere lag. Tilgangsvand kaldes koncentrat og det rensede vand hedder permeat.
 

Omvendt osmose = Reverse Osmosis (RO)

Osmose betegner, at vand bevæger sig gennem en semi-permeabel membran (hvor kun vandet kan komme igennem) for at udligne en forskellig koncentration af opløste stoffer. Vandet bevæger sig fra den lave koncentration mod den høje "af sig selv" for at opnå ligevægt.

Ved omvendt osmose bevæger vandet sig fra en høj koncentration til en lav koncentration. Det sker ikke af sig selv, og vandet skal derfor sættes under tryk. Vandmolekyler er blandt de mindste molekyler, der findes i flydende form.

RO-vand fremstilles ved filtrering af vandværksvand gennem filtreringskolonner, som kun tillader små molekyler som vand at passere. RO-anlæg er normalt opbygget af flere enheder, så et forfilter fanger de groveste partikler og en ionbytter tager kalcium og mangan, før vandet rammer de finere membraner, der derved holder længere.

Ud over vandmolekylerne kan membranen tillade O₂ og CO₂ at passere.
Der er et lille vandspild, når vandbehandlingen sker med omvendt osmose.

 

Ultrarent vand med EDI (elektrodeionisering)

Hospitaler, farmaceutiske virksomheder og virksomheder i fødevare- og elektronikbranchen har de seneste år erstattet tidligere anlæg med EDI anlæg. EDI spalter vandet med elektricitet, og i kombination med ultrafiltre opnås helt rent vand - en vandkvalitet med ledningsevne < 0,2 µS/cm.

Den store fordel ved EDI-metoden er, at kolonnerne regenereres ved hjælp af elektricitet, hvilket gør et EDI-anlæg driftssikkert og meget nemt at vedligeholde.

Installation af blødgøringsanlæg

Alle typer vandbehandlingsanlæg skal installeres af en autoriseret vvs-installatør. Anlægget skal selvfølgelig tilsluttes vand og el, og restprodukter skal ledes til afløb.

Ledningsevnemåleren kan tilsluttes et CTS-anlæg, så vandkvaliteten kan overvåges centralt.

Vi anbefaler, at der anvendes PP-rør med IR svejsning til ledningsnettet. Skal det rene vand skal aftappes i et armatur, skal armaturet leve op til samme renhed.

Vedligeholdelse af vandbehandlingsanlæg

Ionbytningsanlæg skal tilføres salt.

 

Osmoseanlæg skal have skiftet membraner. Du kan selv købe nye cylindre og udskifte dem, men det er faktisk billigere at lave en serviceaftale med producenten, som så søger for at tilse anlægget og skifte filtre, inden du står med et driftstop.