Indretning af konsultationsrum

Har du de optimale rammer for gode patientsamtaler?

Du kalder patienten ind i din konsultation, hilser på, og anviser en siddeplads. Normalt foregår konsultationen ved dit arbejdsbord. Men er patienten placeret, så det fremmer utvungen kommunikation?

Har du indrettet din arbejdsplads, så du ved betjening af computeren må vende ryggen til patienten? 

Sidder I ligeværdigt omkring bordet, eller har du hele langsiden, mens patienten slås med et bordben på hjørnet?

Og er der plads nok til patienten kan have en ledsager med?

 

Kommunikation i lægekonsultation

Lægekonsultation med samtalebord
Samtaleplads integreret i arbejdsbord i konsultation

 

Undgå psykiske barrierer i konsultationen

Den bedste kommunikation har vi med øjenkontakt og fronten mod hinanden. Det er svært at forene med betjening af en computer, men her er et par muligheder:
 

Integreret mødebord

Arbejdsbordet, der fortsat skal være med højdejustering og ergonomisk korrekt, kan udformes, så den ene ende er et mødebord. Bordstellet trækkes ind, så alle kan sidde naturligt i forhold til en vigtig samtale.Vi designer løsningen ud fra dine ønsker til arbejdsbordet ved at kombinere standard hæve-sænke stel med individuelle bordplader.

Husk også lyset - f.eks. en pendel eller en lyskilde i loftet - der kaster lys ned i centrum af mødezonen.


 

Indretning af konsultationsrum Samtalebord og arbejdsplads adskilt i hver sin funktion

 

Separat samtalebord

Måske foregår konsultationen slet ikke ved skrivebordet, men ved et lille "café bord" eller samtaleplads. Hentning af digitale oplysninger sker på en lille bærbar computer, som ikke blokerer for den visuelle kontakt tværs over bordet. Ved at dele funktionen bliver det muligt at optimere arbejdspladsen ved skrivebordet til det koncentrerede arbejde, der foregår uden patientkontakt.

Forøg trygheden under undersøgelsen

De fleste patienter er ude af "komfortzonen", når de opsøger en læge eller en anden behandler. Med lidt omtanke kan du indrette din konsultation, så omgivelserne bidrager til at øge trygheden for patienten. 

Undersøgelseslejer - og især gynækologiske lejer - bør placeres, så den afklædte patient er afskærmet fra døre og vinduer. Kan det ikke lade sig gøre ved hjælp af rummets udformning, kan det ske ved en let skærmvæg eller et simpelt forhæng. 

Kan du også give patienten et hjørne med lidt privatliv under af- og påklædning, er det helt optimalt.

Placering af undersøgelsesleje