Skal du indrette et operationsrum til kirurgiske indgreb?
I det følgende kan du læse om krav til operationsrum og forslag til praktiske løsninger.
De vigtigste faktorer til at opnå høj renhed i operationsrum er
- Kontinuert ren luft
- Sterilt udstyr
- Sterilt personale
- Hensigtsmæssig adfærd i operationsstuen
Hvordan opnår vi ren luft?
I det almindelige indeklima findes bakterier og vira i luften. De er båret af partikler, der er større end atmosfæriske luftmolekyler. Derfor kan luften renses ved hjælp af avanceret filtrering.
Over mange år er der udviklet meget effektive filtre, som bygges ind i ventilationssystemet. Filtrene vælges ud fra den ønskede renhed – jo renere luft, jo tættere og dyrere filtre.
Den rensede luft sendes ind i operationsrummet via indblæsningsventiler i loftet og suges ud lavere i rummet. Der skal altid være overtryk (10-15 Pa) i et operationsrum for at udgå, at der kommer uren luft ind fra omgivelserne.
LAF og TAF
Der er to hovedprincipper for styring af luftstrømmene i et operationsrum. Laminar Air Flow , som også anvendes i LAF-bænke, og Turbulent Air Flow, der giver en jævn opblanding af luften i rummet.
I operationsrum med laminar air flow – eller i daglig tale bare ”flow” – sendes den rene luft i en kraftig, parallel strøm ned over operationslejet. For yderligere at styre luften, kan der være monteret lodret afskærmning langs kanten af indblæsningsfeltet. Luftskiftet er 20-400 gange i timen over operationsområdet. LAF er dyr i drift pga. det store luftforbrug, men leverer den reneste luft, og anvendes på operationsstuer med stærkt invasive operationer, klasse A og B.
Det turbulente airflow TAF ligner mere et konventionelt ventilationssystem, men kører med højere luftforbrug. Luftskiftet er 10-20 gange i timen, hvilket giver luften hastighed nok til at fange partikler og holde antallet nede. Der er samme renhedsgrad i hele lokalet. TAF-systemer kan have svært ved at opretholde den ønskede luftkvalitet omkring lejet ved utilsigtet kontaminering eller ved drift på nedsat hastighed. TAF er den billigste af de to løsninger.
Hvad kræver det i bygningen?
Ventilation fylder meget. Og ventilation med stor kapacitet fylder rigtig meget. Renrum skal derfor indrettes på etager med stor lofthøjde, eller der skal være plads til kanalerne bag ekstra systemvægge i lokalet.
Ventilatorer til udsugning og indblæsning monteres normalt i teknikrum, i loftrum eller på taget for at minimere støj. Anlægget skal have en UPS (Uninterruptible Power Supply), der sørger for fortsat drift i tilfælde af strømafbrydelse.
Anlægget har et styresystem, der overvåger luftflow og trykforhold og regulerer motorhastigheder og spjæld-åbninger. Ventilationsanlægget skal også levere temperaturregulering og eventuelt fugtregulering.
Det er et krav, at der monteres et styrepanel i operationsrummet, hvor driften kan aflæses.
Filtrering af luften sker ved hjælp af Hepa/Ulpa filtre, som skal være tilgængelige for udskiftning.
Ventilationsystemer er sluger meget energi – dels til el til motorerne og især til opvarmning og nedkøling af luften. En ekstra investering i et lavenergi-anlæg har normalt en kort tilbagebetalingstid.
Forsøg har vist, at det er muligt at recirkulere 50% af udsugningsluften og blande den med 50% friskluft uden mærkbar forringelse af luftkvaliteten i operationsrummet. Herved halveres opvarmningsbehovet. Bygningsreglementet stiller krav til energieffektivitet i bygninger, men hvor der er tale om smittefare, vil sikkerhed gå forud enerergibetragtninger.
Afkastluft fra punktsug eller røgsug må aldrig recirkuleres.
Hygiejnekrav til rummets overflader – og mulige løsninger
Skal et rum holdes sterilt, skal alle overflader udformes, så de kan desinficeres og ikke bidrager til kontaminering af rummet.
Loftet må ikke kunne afgive støvpartikler, og skal kunne vaskes over. En helt glat og fugefri overflade vil være ideel, men da der skal være adgang til installationerne over loftet, er et systemloft med specielle tætte plader et godt kompromis.
Gulvet skal have helt lukket overflade, der er egnet til kraftig og hyppig rengøring og samtidigt være skridsikker. Det er jo modsatrettede krav, men det kan løses med svejsbare gulvbelægninger, som udføres med hulkehl mod vægge og fast inventar. Farven skal vælges, så det er nemt at se spild og tabte genstande. I LAF renrum bør LAF-feltet opmærkes på gulvet. Gulvbelægningen bør være ledende, så der ikke opbygges statisk elektricitet.
Vægge skal selvfølgelig også være glatte, vaskbare og uden revner og sprækker. Det kan enten opnås med en speciel malerbehandling eller beklædning af væggene med laminat, glas eller stålplader. Der findes et stort udbud af renrumsystemer, hvor vægge og lofter bygges op på en stålkonstruktion. I operationsrum åbner det mulighed for indbygning af f.eks. monitorer, kontrolpaneler, el og vvs-udtag og skabe, som kommer til at ligge glat med vægoverfladen. Alle samlinger i væggene fuges.
Vinduer: Daglys anbefales i alle arbejdsrum, også i operationsrum. Det gør det lettere at vurdere patientens ansigtsfarve og forbedrer arbejdsmiljøet i rummet. Også her gælder, at der ikke må være fremspring, som kan samle støv, og vinduer skal være tryktætte. Det løses nemt med en ekstra rude. Operationsstuen skal afblændes for indkig og til visse operationer skal den kunne mørklægges. Begge funktioner kan bygges ind bag glas og styres elektrisk.
Døre ind til operationsrummet etableres fra gang eller patientsluse og fra eventuelt sterilt udpakningsrum. Antallet af døre bør minimeres. De skal være så tryktætte som muligt, og døren til patienter skal have en bredde, der tillader passage af lejer og udstyr – minimum 130 cm. Betjeningen bør være håndfri, i det mindste på den indvendige side. Husk et glasfelt i døren, så der kan skabes øjenkontakt mellem gang og operationsrum.
Mængden af fast inventar (f.eks. skabe) bør holdes på et minimum eller bygges ind i væggene. Kan du ikke undgå skabe, skal de have skråafdækning på toppen, og de skal være rengøringsvenlige.
Indeklima
Støj og temperatur: Operationsrum er belastet af støj fra medicinsk udstyr og ventilationsanlægget. Ventilationsstøj bør være under 40 dB(A) og for LAF under 48 dB(A). Temperaturen i lokalet vil opleves forskelligt afhængig af, om man arbejder direkte under indblæsningen eller længere væk. Opvarmning, nedkøling og fugtighedsstyring sker via tilførsel af den rene luft. Anlægget bør kunne levere en rumtemperatur på 18-23o C med regulering direkte fra stuen. Luftfugtigheden bør holdes under 70% RH.
Akkustik: Når alle overflader er glatte og hårde, er det en udfordring at få en god akkustik. Målsætningen er en efterklangstid max. 0,9 s. Det er i dag muligt at få loftsystemer, der tilgodeser både krav til vaskbarhed og akkustik.
Definition af renrum
Renrum betegner et afgrænset rum, hvor luftbårne partikler holdes under bestemte koncentrationer. Inden for bioteknologi og medicin er renrum nødvendige, når bakterier, vira og andre patogener er farlige for patienter eller produkter, og antallet derfor skal holdes nede.
Klassifikation og renrumstyper
Der findes flere forskellige klassificeringer. I Danmark anvendes mest EU GMP renrumsklasser, der går fra A-D og ISO klassificering, der har klasser fra 1 - 9.
| EU klasse | ISO klasse | Max antal partikler /m3 | Max CFU/m3 | |
| >0,5 µm | >5 µm | |||
| A | 5 | 3.520 | 20 | < 1 |
| 6 | 35.200 | 293 | ||
| B | 7 | 352.000 | 2.900 | < 10 |
| C | 8 | 3.520.000 | 29.000 | < 100 |
| D | 9 | ingen krav | ingen krav | < 200 |
Skema over grænseværdier for partikler og maksimale kimtal, CFU (Colony Forming units = levedygtig bakteriekim). Der er også krav til luftrenhed i standby tilstand, de er ikke medtaget her.
Stærkt invasive operationer udføres normalt på hospitaler, og kræver ultra rent rum i klasse A.
Mindre invasive indgreb kan udføres i renrumsklasse B og C med eller uden LAF.
Småkirurgi kan udføres i klasse D, hvor der ikke stilles høje krav til luftkvalitet.
Hvordan måles ren luft?
Filtrenes evne til at tilbagholde partikler kan måles ved hjælp af laserteknik. En afmålt luftmængde suges gennem et samplerapparat. Her kan både antal partikler og partiklernes størrelse måles og sammenlignes med grænseværdierne.
Luftens indhold af bakterier kan måles med en slit sampler, der i sessioner på 10 minutter måler koncentrationen af mikroorganismer.
Det er også muligt at anvende en sporgasmåling, der kan give et fingerpeg om luftens renhed og om hvordan luften strømmer i rummet ud fra punktet, hvor sporgassen udsendes.
En kendt gasart slippes ud i lokalet i en bestemt mængde. Luftprøver indsamles i fastlagte målepunkter, hvorefter forureningsgraden med sporgassen beregnes. Man forudsætter, at CFUer og sporgas fordeles på samme måde i rummet, og får derfor en måling af CFU/m3.
Apparatur og udstyr
Det bør gennemtænkes grundigt, hvor det nødvendige udstyr placeres i rummet, både i forhold til arbejdsgangen og risikoen for kontaminering. På en LAF-ventileret stue vil sterilt udstyr, der står udenfor LAF-zonen, udgøre den samme infektionsrisiko som ved uren luft over patienten.
Operationslamper leveres i dag næsten udelukkende med LED-teknologi, som har store fordele ved ikke at udvikle varme. De har nu opnået en tilfredsstillende farvegengivelse til kirurgi. Mindst 1 af lamperne bør yde 100.000 lux eller derover.
Medicinske apparater skal kunne flyttes under rengøring. De kan enten monteres på racks, der hænger i flytbare bærearme i loftet, eller have hjul. Hvis de står på hjul, skal hjul og vogne også steriliseres. Derfor er det fornuftigt at inddele apparaterne i mere og mindre permanente. Skal de kunne flyttes helt ud af operationsstuen, vælges hjulene, og er de permanente, hænges de op.
Slanger og kabler må ikke ligge på gulvet. Tilslutning til strøm, fibernet, ilt, trykluft osv. bør ske højt i rummet. Installationerne føres frem til hospitalspaneler i væggene eller en installationsbro eller søjle fastgjort i loftet.
Apparater, der har egenkøling, bør have ekstra opmærksomhed. PCere skal således vælges uden luftkøling, som kan skabe turbulens. Almindelig varmeudvikling fra appatur uden egenkøling kan medføre opadgående luftstrømme, der forstyrrer flowet af ren luft i en LAF-installation.
Arbejdsmiljø
Kirurgi kræver stor koncentration og præcision. Arbejdet udføres i beklædning, der ikke er helt komfortabel, og arbejdsstillingen kan være ensidig. Giv derfor andre faktorer, der kan lette arbejdet, prioritet.
Vælg en hygiejnisk stol, som passer den enkelte godt. Vælg et fleksibelt oprationsleje med flere indstillingsmuligheder - gerne elektrisk - og det rigtige tilbehør til lejring af patienten.
Få dekoration indlagt i væggene. Og installer et musikanlæg på operationsstuen.
Der går historier om, at køer giver mere mælk, når der er musik i stalden. Det er bevist, at kirurger arbejder bedre og hurtigere med deres yndlingsmusik i ørerne. Uden sammenligning i øvrigt.