Stinkskabe

Hvordan virker et stinkskab? 

Den utekniske forklaring

For det første sker arbejdet i stinkskabet indkapslet i en kabine og bag en rude af sikkerhedsglas, som beskytter mod stænk eller utilsigtede reaktioner.

Dit stinkskab skal også forhindre, at skadelige dampe kommer ud i laboratoriet. Det sker ved at tilslutte skabet til det centrale ventilationsanlæg eller til en separat ventilator, så der er et konstant undertryk i skabet under arbejdet. Herved fortyndes dampene og suges ud i det fri - eller gennem en renseproces, hvis der er miljømæssige krav til udledningen.

Det er vigtigt, at lufthastigheden i stinkskabet er rigtig. Ved for lav hastighed tømmes skabet ikke godt nok, og ved for høj hastighed kan der opstå turbulens, så dampe kan slippe ud - og når hejseruden åbnes, skal luftmængden straks forøges for at opretholde sikkerheden. Det kræver styring! 

Luftflowet reguleres f.eks. ved hjælp af et motorspjæld på ventilationskanalen og ved at ventilatoren ændrer hastighed. Stinkskabet og ventilationsanlægget "taler sammen" via en stinkskabsstyring, der registrerer, hvor meget hejseruden er åbnet.
 

Stinkskabstyper 

De arbejdsopgaver, der kræver personbeskyttelse, kan være meget forskellige. 
Derfor er der udviklet specialskabe, som er optimeret i forhold til sikkerhed og funktion. Det er for eksempel ved arbejde med:
 

Vil du vide mere? Se præsentationen: Stinkskabe - din sikkerhed i laboratoriet

Normer og krav

Generelt anbefales en lufthastighed i lugeåbningen på 0,5 m/s, men moderne skabe kan i visse tilfælde opfylde sikkerhedskravene med en hastighed på omkring 0,3 m/s. Stinkskabe typetestes, men en typetest kan ikke vise, om skabet er sikkert i det enkelte laboratorium med andre ventilationsforhold og påvirkninger. Derfor er det et krav, at skabet testes igen efter installation med en sporgasprøve, der dokumenterer, at skabet overholder sikkerhedskravene for de aktuelt anvendte kemiske stoffer og for den aktuelle placering af stinkskabet.

Da der er store energimæssige besparelser ved at reducere luftmængden gennem skabet, anbefales det at udsugningen indreguleres med det lavest mulige luftflow, der opfylder de aktuelle sikkerhedskrav.

Alle stinkskabe skal have en alarm, der går i gang, hvis luftflowet bliver for lavt eller helt svigter.

Funktionskrav til stinkskabe er bekrevet i den europæiske norm DS/EN 14175, som tillader nationale præciseringer. Den danske fortolkning indebærer, at laboratorier i Danmark indrettes på et højt sikkerhedsniveau. Læs mere her om kontrol af stinkskabe.

Hvor længe holder et stinkskab?

Slitagen på skabene er bestemt af, hvad de bruges til. Gående dele som wirer og hjul skal serviceres regelmæssigt, mens korpus og bordplade slides i samme takt som resten af laboratoriet, hvis materialerne er valgt rigtigt i forhold til den kemiske og mekaniske belastning. Vi har set skabe, der er 30 år gamle, og stadig godkendt til almindeligt brug. 

Udviklingen på ventilationssiden løber imidlertid stærkt. De senere års fokus på energiforbrug har betydet, at der nu findes  "intelligent" hejserude-automatik, der sparer så meget ventilationsluft, at en udskiftning af en ældre styring vil give overskud efter få år. I mange tilfælde vil det også være muligt at bygge rudeautomatik på eksisterende skabe. 

Det ideelle stinkskab

Gennem testopstillinger og målinger på stinkskabe, bl.a. hos Teknologisk Institut, er der udarbejdet retningslinjer for, hvordan udformningen af et stinkskab kan optimeres for at opnå den størst mulige sikkerhed.

Skabets evne til at beskytte brugeren opnåes først og fremmest ved at styre udsugningen korrekt. Luftflowet gennem skabet børe være kraftigst vandret hen over bordpladen og mindst 50% af luftmængden bør udsuges langs bagkanten af bordpladen.

Det styrer vi med den lodrette bagplade, der danner en sugespalte lige over bordpladen. Den resterende luft suges ud i toppen af skabet. Arbejder du med varme ting i stinkskabet, kan det overvejes at justere pladerne, så der suges mere i toppen.

Generelt skal alle åbninger og overflader, hvor luftstrømme skal passere hen over, være glatte og afrundede.

Det er specielt vigtigt, at de fire kanter, der omkranser arbejdsåbningen er hensigtsmæssigt udformet.

Ved bordforkanten kan du komme til at stå i vejen for et jævnt luftflow hen over bordpladen. Derfor er stinkskabet forsynet med et bordairfoil, som danner en fri luftspalte på min 30 mm langs hele forkanten. Samtidig forhindrer foilet, at genstande placeres så tæt på forkanten, at de kan komme i klemme under hejseruden.

Tilsvarende er hejseruden forsynet med et airfoil, der leder luften jævnt ind i skabet. Forsøg har vist, at en vinkling af foilet på omkring 60 grader (ift. lodret) ind i skabet giver et godt resultat. Vendes kanten ud af skabet, forøger det risikoen for turbulens og dermed udslip langs glaskanten.

Glasfoilet bør være så lavt som muligt for ikke at spærre for synet ind i stinkskabet.

Bordpladen i stinkskabet – også kaldet stinkskabsbunden – skal have en opkant, så eventuelt spild ikke løber ud af skabet. Kanten må ikke være så høj, at den forstyrrer luftflowet hen over bordpladen. 4 - 5 mm er passende. Hvis der er risiko for væskespild i store mængder, bør bordpladen forsynes med afløb eller vask/drypkop.

Skal du arbejde med massive opstillinger, kan du eventuelt spænde noget af udstyret op på bagvæggen, så luftstrømmen kan passere uhindret hen over bordpladen. Overvej om bagpladen skal være med huller til Monkeybars.

Ved høje opstillinger, som skal betjenes i toppen, opstår der en risiko ved at hejseruden skal åbnes højere end den normale maksimumhøjde på 50 cm under drift. Dette kan du undgå ved at vælge et stinkskab, hvor hele opstillingen kan stå på et hæve-sænkebord inde i stinkskabet – f.eks. et walk-in skab. Det kan også løses ved at vælge en front med en 2-delt rude.

Det er ikke nok, at geometrien i skabet og materialevalget er i orden. Styringen af luftflowet og sikkerhedsalarmerne skal opfylde Arbejdstilsynets krav og fungere pålideligt. 

Ergonomi og ekstra udstyr

Når laboratoriearbejde skal udføres i et stinkskab, er det selvfølgelig ikke så komfortabelt som at arbejde på et almindeligt bord, så det er vigtigt at ergonomien i stinkskabet optimeres.

Hejseruden bør være skråtstillet, så der er plads til at stå let foroverbøjet over bordpladen.

Alle greb og kontakter bør placeres i umiddelbar nærhed af arbejdsområdet.

Lyset skal være blændfrit, flimmerfrit og tilstrækkeligt – mindst 500 lux på bordpladen.

Kemikalier skal være i nærheden – men ikke opbevares i stinkskabet. Bordpladen kan leveres med afløb direkte ned i spilddunk, der opbevares i et ventileret underskab.

Arbejdsmiljøkravet til en nem - det vil sige motordrevet - indstilling af arbejdshøjden gælder også for laboratorier. Hvis du skal arbejde i længere tid i stinkskabet, eller hvis I er flere personer af forskellig højde om det samme skab, skal det have elektrisk hæve-sænkefunktion. Herved kan hele kabinen løftes op eller ned, og det kræver naturligvis, at installationerne forbindes til bygningen med fleksible slanger.

For yderligere at lette arbejdet, kan hejseruden forsynes med fodkontakt - et let tryk med foden, og ruden kører op. 

Find mål og priser i webshoppen på modellerne BASIC og PRO

Oplist dine ønsker, og kontakt os. Vi kan sikkert producere det meste.

Findes der alternativer?

Kravene til et overvåget, beskyttet, sikkert og robust arbejdsområde er svære at opfylde på anden vis. 

Men ikke alle stoffer og processer er lige farlige. Derfor kan der være andre og billigere løsninger ved håndtering af mindre sundhedsskadelige stoffer, for eksempel:

• aftræksskabe
• arbejdskabinetter
• BA-skabe
• punktsug
• sugebokse

Få klar besked om fordele og ulemper - ring til os på 44 53 77 71.