PP (polypropylen)

PP (polypropylen)

Indhent tilbud

Polypropylen bordplader med eller uden vulstkant, farve: off-white. Dybde 65 cm og 75 cm

Kontakt os ved manglende pris



Polypropylen (PP)

PP bordplader er resistent over for syrer, baser og opløsningsmidler og behagelige at arbejde på. Ud over områder med stor kemikaliebelastning anvendes de også typisk til skyllerum og opvaskerum, hvor der skal håndteres våde ting. Glasvarer går ikke så nemt i stykker, hvis de bliver tabt på en polypropylen-bordplade, og materialet er lydsvagt sammenlignet med f.eks. rustfrit stål.

Polypropylen anvendes også til stænkplader omkring vaske.

 

PP bordplader i showroom

Fuldstøbte og tilpassede PP bordplader

De mest anvendte størrelser produceres som fuldstøbte plader, inklusiv eventuel vask. Det vil sige, at den flydende polypropylen sprøjtestøbes i et hug til den færdige bordplade, som hermed er fuldstændig uden samlinger eller svejsninger. Det giver en hygiejnisk og vandtæt bordplade.

 

Skal du bruge en bordplade uden for standardmålene, tilbyder vi også det. Her bliver pladen forarbejdet i hånden ud fra en støbt basisbordplade.

 

Hvor skal du ikke bruge PP?

PP er en termoplast, dvs. den kan formes med varme. Det betyder samtidig, at den ikke er modstandsdygtig over for genstande, der er over 110varme. Smeltepunktet er på ca. 165o C. Desuden kan det brænde, og har et antændelsespunkt på 265o C.

Hvis du skal håndtere varme ting på bordet, kan du med fordel vælge en keramisk bordplade.

 

Hvad er polypropylen?

Polypropylen er et af vore mest anvendte plastmaterialer og betragtes som plastikverdenens "stål". Det skyldes, at det kan formes og bearbejdes på mange måder. Først og fremmest bliver det sprøjtestøbt, men også som plademateriale er det nemt at arbejde med - det kan skæres, fræses, bores og svejses. Og det kan gensmeltes og indgå i nye produkter.

I lighed med andre plastmaterialer er polypropylen resistent over for selv stærke syrer og baser, og det optager ikke vand.

Det optager ikke vand, og er velegnet til rengøring i autoklave ved temperatur op til 100o C.

Vaske og drypkopper i PP

Vaske og drypkopper kan støbes, svejses eller limes i bordpladen.

Standardvaske er 40 x 50 cm, dybden er 30 cm. Indstøbte vaske har overløb og bundprop, specialvaske leveres efter specifikationer.

Drypkopper er 10 x 25 cm, dybde 16 cm.

Vaske og drypkopper har afløbsstuds i 1½". Vandlåse i polypropylen kan også tilbydes.

 

PP bordplade i hvid

 

PP og miljøet

Produkter i polypropylen er godkendt til anvendelse sammen med fødevarer. Overfladen er glat og nem at vedligeholde, og bakterier og svampe kan ikke få "fodfæste" på bordpladen.

 

PP er let at genanvende og betragtes som "ikke-problematisk affald". Ved forbrænding dannes kun kuldioxid og vand, og PP har dermed ikke samme miljømæssige ulemper som PVC, der tidligere har været et almindeligt materiale til laboratoriebordplader.

Polypropylen genbrug

PP bordplade med vask og afdrypningsriller 

Rengøring af PP

Almindelig rengøring kan ske med varmt vand tilsat et rengøringsmiddel. Brug en grov køkkensvamp eller en klud.

Genstridige pletter kan eventuelt fjernes med fint sandpapir. Anvend aldrig organiske opløsningsmidler - de kan i værste fald opløse overfladen på bordpladen.