Stinkskab PROF

Stinkskab PROF

Pris fra 33.085,00 DKK

(ekskl. moms)

PRO stinkskab med skrå hejserude, bordplade i syrefast rustfrit stål og lysarmatur med LED lav-energi lys

Vælg bredde og højde

Med eller uden hæve-sænke funktion 

Kontakt os for bestykning med el- og vvs- udtag



Tilvalg
  • Opgradering af bordplade

    ( + 2.879,00 DKK )
    ( + 4.546,00 DKK )
  • Elektrisk hæve-sænke funktion

    ( + 9.850,00 DKK )
stk.

PROF - det fleksible stinkskab til professionelt brug

PROF er et professionelt stinkskab, der opbygges individuelt efter kravene i det enkelte laboratorie. Stinkskabet har skrå hejserude i sikkerhedsglas, indbygget lys og ventilationsstuds, og skabet er forberedt for montering af el- og vvs-installationer. Standardbordpladen er syrefast rustfrit stål med vulstkant. Korpus er i højtrykslaminat og kompaktlaminat. 
 

Stinkskabet kan udbygges med:

  • Elektrisk højderegulering, så arbejdshøjden på bordpladen kan tilpasses den enkelte medarbejder 
  • Stinkskabsstyring - styring af luftflow med alarm for ventilationssvigt
  • Hejserudeautomatik - intelligent energibesparende automatik
  • Fodkontakt og motor til åbning og lukning af hejserude
  • Tilbehør til opspænding af opstillinger i skabet
  • Installationspaneler - i højre, venstre eller begge sider
  • Underskabe med eller uden sug
  • Giftafløb til opsamling i dunk
  • Større kabinehøjde (giver udvendig højde 252 cm)
  • Større dybde, +10 cm eller +20 cm
  • Overlukning (panelplade mod loft)


Målskema kan hentes her: Standardmål model PROF


 

Stinkskab PRO konstruktion

 

Konfiguration af PROF stinkskabe 

Anden bordpladetype

Materialetvalget til bordpladen bør optimeres i forhold til de aktuelle krav om modstandsdygtighed over for syrer, baser, opløsningsmidler, varme, ridser og slag.

Keramisk bordplade til stinkskab - Alfa-OmegaLæse mere om resistens her Guide til valg af bordplade.
 

El-udtag

Af sikkerhedshensyn anbefaler vi, at elinstallationen anbringes uden for kabinen. Kontakter og afbrydere placeres i sargen, normalt i venstre side, og leveres i installations-klassen IP55. Udtag i ATEX-klassen kan også leveres.

PRO-skabe har indbygget LED-lysarmatur. Alle elkomponenenter er kablet til et centralt tilslutningspunkt i en boks på toppen, afsluttet med en CEE stikprop. Tilsluttes 16A / 2200 W.

 

Hæve-sænke stinkskabe

Skal du anvende stinkskabet til både stående og siddende arbejde - eller dele skab med kolleger, der har en anden højde - er det en stor fordel at have et skab med elektrisk hæve-sænke funktion.
Højdejusteringen bygges ind i et ekstra sæt sidegavle med kraftige motorer, der løfter og sænker hele kabinen. Højden på bordplade kan reguleres fra 75 til 115 cm over gulv. Op/ned kontakten placeres i sargen. Funktionen kræver selvfølgelig, at tilslutninger mellem stinkskab og bygning gøres fleksible, f.eks. ved at anvende slanger i stedet for rør. Til GMO-laboratorier kan vi tilbyde ventilationsrør med teleskoptilslutning, der kan opfylde rengøringskravet.

 


Stinkskab PRO med monkey bars

Indvendig indretning

PROF stinkskabe er forberedt til montering af lab-arme til fastspænding af forsøgsopstillinger. Trådkurve kan også hænges op i rillerne på bagpladen.

 

 

Stinkskabstyper

PROF Stinkskabsserien er konfigurerbar, men til helt specielle miljøer kan det være nødvendigt at bygge et specialskab. Det gælder for eksempel ved arbejde med isotoper eller patologi. Specialskabene er nærmere beskrevet under stinkskabstyper. 
Også HPLC udstyr, der er anbragt i et stinkskab, står bedre i et HPLC-skab eller UPLC-skab med ventilation.


Sammenkobling til bygningsinstallationer
:

  • Afkastluft: skabet leveres med studs Ø 250 mm i bredde 120/150 cm, og Ø 315 mm i bredde 180 cm og 2x 250 mm i bredde 240 cm.
  • Ventilationsstyring - regulering af luftflow i skabet
  • 230 v  - 16 A - 1,3 m kabel med stikprop
  • Medier (f.eks. trykluft, gas, vand)
  • Afløb (ved vask/drypkop)

Stinkskabet er typegodkendt i henhold til EN/DS 14175 normen, og opfylder alle internationale krav til sikkerhed og ydeevne.

 

EX-armatur til stinkskab

PROF stinkskabe kan leveres til brug i ATEX zoner, hvis der arbejdes med brandbare væsker eller æter. Det kræver et specielt lysarmatur og eksplosionssikker el-installation. Vær opmærksom på, at ventilationsanlægget også skal sikres.

Vvs-udtag og vask eller drypkop

Medier indbygges i stinkskabet med betjeningsventiler i sargen og udløb fra bagvæggen i kabinen. Sammenkoblingen sker med slangeforbindelser, og installationen kan senere ændres uden at demontere skabet.
Sargventiler fra Broen-Lab

Broen stinkskabsinstallation med sargventil


Vvs-armaturer
er fabrikat BROEN Uniflex eller FAR Laboratory Faucets med international farvekodning. Armaturerne har udløb fra stinkskabets bagvæg og ventil i sargen, så du kan regulere medierne uden at åbne hejseruden.

Vaske og drypkopper
bestilles sammen med bordpladen og placeres efter aftale.
Standardplaceringer af drypkopper er i felterne 1-3 og vaske A og B. 

Standardmål på vaske og drypkopper i PRO stinkskabe

 

Ventilation

Ventilationskapaciteten projekteres normalt til et luftflow på 0,5 m/s i den maksimale arbejdsåbning. Dette er den historiske standard, men PROF skabene er udviklet til at yde fuld sikkerhed ved et lavere flow, der stadig skal tilpasses anvendelsen og forholdene for det enkelte skab. Skabet har en studs på toppen, som kobles til bygningsventilationen. Mål- og placeringsskema kan hentes her: placering af ventilationsstuds

 

Sikkerhedsudstyr i PROFstinkskabe 

  • Sikkerhedsglas - splintres ikke ved uheld, men krakelerer
  • Faldsikring - ruden fastholdes hvis wiren svigter
  • Overtryksfelt i toppen - reducerer trykket på ruden ved uheld med eksplosion
  • Dobbelte airfoils - styrer luftstømmen og modvirker turbulens
  • Alarm  - advarer brugeren ved for lavt luftflow
  • Ventilerede underskabe (option)


Spildafløb i stinkskabSpilddunk i stinkskabSpildafløb i bordplade og underskab med opsamling i spilddunk. Dunken har alarm, der bipper når den er ved at være fyldt.

 

Vil du formidle generel viden til andre? Hent præsentationen: Stinkskabe - din sikkerhed i laboratoriet